Prøv denne nemme opskrift på luftige pandekager med vanilje. Pandekagerne er veganske og perfekt til en lækker brunch.
ca. 20 portioner
Pandekagedej
1 kg hvedemel
5 tsk. Dr. Oetker Original Backin Bagepulver
10 spsk. brun farin (ca. 90 g)
1-1,5 tsk. fint salt
8 ¾ dl mandeldrik eller anden plantedrik
7 ½ dl danskvand
750 g sojayoghurt naturel
ca. 3 spsk. Dr. Oetker Vaniljesukker
Pandekager
Sigt mel og bagepulver i en røreskål. Tilsæt de resterende ingredienser og pisk alt kort sammen til dejen er glat. Lad dejen trække i køleskabet i ca. 30 minutter. Varm en non-stick pande op over medium varme. Kom ca. 1½ spiseske dej i panden per pandekage. Steg pandekagerne ved middel varme til de er gyldenbrune på begge sider. Gentag til alt dejen er brugt.
Topping og tips
Skræl bananen og skær den i skiver. Top pandekagerne med bananskiver, valnødder og ahornsirup eller din yndlings topping. Hjemmelavet syltetøj er også en lækker topping til veganske pandekager.
Hvis du ikke har en non-stick pande så kan du stege pandekagerne i lidt olie eller vegansk smør. Kom pandekagerne i et tildækket fad i takt med at de bliver færdige og hold dem varme i en ovn tændt på ca. 100 ºC.