En let og luftig cheesecake med smag af vanilje, risalamande og kirsebær lagt i tre flotte lag. En nem og fin ostekage der hverken kræver ovnvarme eller særligt udstyr.
10-12 portioner
Redskaber
Springform Ø18
Bund
150 g vaniljekranse
75 g smør
50 g hakkede mandler
Ostecreme
6 blade Dr. Oetker Husblas guld
300 g færdig risengrød
100 g flødeost natural
100 g flormelis
3 tsk. Dr. Oetker Vaniljesukker
2 tsk. mandelaroma
3 dl piskefløde
Kirsebærgelé
5 blade Dr. Oetker Husblas guld
500 g kirsebærsauce (uden kirsebær)
Pynt
75 g hvid chokolade smeltet
1 pose mandelflager
Black & Gold krymmel
Bund
1. Smelt smørret og knus vaniljekransene.
2. Hak mandlerne fint og vend det hele sammen.
3. Beklæd springform med bagepapir i bunden og kageplast langs siden.
4. Tryk massen godt ud i bunden af springformen i et jævnt lag.
5. Stil bunden på køl.
Ostecreme
1. Udblød husblassen i koldt vand.
2. Risengrød, flødeost, flormelis og vaniljesukker røres sammen.
3. Smelt mandelaroma sammen med den opblødte husblas i en gryde og afkøl den herefter til 35-40 °C.
4. Vend lidt af ostecremen i den lune mandelaroma og vend det tilbage i resten af ostecremen.
5. Pisk fløden og vend det i ostecremen.
6. Ostecremen fordeles jævnt over vaniljekransebunden (brug evt. sprøjtepose).
7. Sæt cheesecaken i fryseren i ca. 30 min.
Kirsebærgelé
1. Udblød husblassen i koldt vand.
2. Kog kirsebærsaucen op (bær sigtes fra) og smelt husblas deri.
3. Lad geléen køle ned til ca. 35 °C.
4. Hæld forsigtigt geléen over cheesecaken og sæt den i fryseren igen i min. 30 min.
Pynt
Pynt kagen med hvid chokolade, mandelflager og sorte kugler fra Black & Gold krymmel.