Cheesecake med vanilje og jordbær gelé

En opskrift der får munden til at løbe i vand! Denne lækre cheesecake smager himmelsk af vanilje og jordbær, og med de halve jordbær i kanten er den også et smukt syn!

 

Tips:

Kageplast giver en flot skarp kant, men har du ikke noget kageplast, kan du smøre springformens sider med 1 spsk. vindruekerneolie.

12-14 portioner

 

Redskaber

Springform; 24 cm

 

Kiksebund

150 g smør

330 g digestive kiks

50 g hakkede mandler

 

Creamcheese creme

10-12 stk. friske jordbær

4 blade Dr. Oetker Husblas Guld

400 g flødeost naturel

2 tsk. Dr. Oetker Vaniljesukker

6 g revet citronskal

4 tsk. citronsaft

1 ½ dl creme fraiche, 18 %

125 g flormelis

4 dl piskefløde

 

Gelé

3 blade Dr. Oetker Husblas Guld

3 dl koncentreret, rød saft, fx jordbær, hyldebær

2 tsk. rød konditorfarve

 

Pynt: Mini marengs og bær

35 g æggehvider (1 bæger)

60 g sukker

½ tsk. eddike (lys lagereddike)

Jordbær

Citronmelisse

Kiksebund

1. Beklæd bunden af springformen med bagepapir og kageplast langs kanten.

2. Smelt smørret i en gryde.

3. Knus kiksene i en foodprocessor. Rør kiks og mandler sammen med den smeltede smør.

4. Hæld kiksemassen i springformen og pres den i et jævnt lag ud til kanten så hele bunden er dækket.

5. Stil bunden på køl og tilbered cremen.

 

Creamcheese creme

1. Skyl og skær toppen af jordbærrene, så de har en lige skæreflade at stå på.

2. Skær jordbærrene i halve og placer dem langs kanten i springformen, så de står tæt og med skærefladen mod kageplasten.

3. Læg husblassen i blød i koldt vand i 10 min.

4. Smelt husblassen over vandbad. I en anden skål røres flødeost, vaniljesukker, citronsaft, revet citronskal, creme fraiche og flormelis til en jævn ostecreme.

5. Bland et par skefulde ostecreme i den varme, smeltede husblas og vend det nænsomt sammen.

6. Vend ostecremen med husblas sammen med resten af ostecremen.

7. Pisk fløden til den danner lette toppe. Vend det i ostecremen.

8. Hæld creamcheesen i springformen oven på kiksebund og jordbær. Smør det ud i et jævnt lag. Sæt kagen på køl i 1 time.

 

Gelé

1. Læg husblassen i blød i koldt vand.

2. Varm forsigtigt jordbærsaften op i en lille gryde. Tag gryden af varmen.

3. Klem husblassen for vand og rør den ud i den varme saft.

4. Lad saften køle ned til næsten stuetemperatur og tilsæt konditorfarve.

5. Hæld forsigtigt den flydende gelé på ostekagen.

6. Stil kagen på køl i ca. 30 minutter eller indtil geléen har sat sig helt.

 

Pynt: Mini marengs og bær

1. Tænd ovnen på 150˚ C varmluft.

2. Pisk æggehvider let stive.

3. Tilsæt langsomt sukkeret én spsk. af gangen mens der piskes konstant.

4. Pisk i yderligere 6 minutter indtil massen er helt stiv og blank. Tilsæt eddike og pisk i yderligere 2 minutter.

5. Kom massen i en sprøjtepose med en lille rund tyl.

6. Sprøjt små marengstoppe ud på en bageplade beklædt med bagepapir.

7. Skru ovnen ned til 120˚ C og stil straks de små marengs i ovnen.

8. Bag dem i 60 minutter. Sluk for ovnen og lad dem køle af i den varme ovn i 30 minutter. Tag de små marengs ud af ovnen og lad dem køle helt af.

9. Pynt kagen med friske jordbær, mini marengs og citronmelisse inden servering. De overskydende marengs opbevares i en lufttæt beholder og spises som de er.