Æbleskiver med jordbærsyltetøj med vanilje

Lækre og julede æbleskiver med hjemmelavet jordbærsyltetøj med vanilje. Se flere juleopskrifter nederst på siden.

Til ca. 30 stk.

250 g hvedemel

4 tsk. Dr. Oetker Bagepulver

50 g sukker

2 spsk. Dr. Oetker Vaniljesukker

1 knsp. salt

2 æg

3 ½ dl mælk

25 g smeltet smør

Smør eller olie til stegning

 

Jordbærsyltetøj

500 g jordbær

250 g sukker

1 stk. Dr. Oetker Bourbon Vaniljestang

2 tsk. geleringsmiddel til marmelade

Æbleskiver

  • Bland hvedemel og bagepulver. Pisk æggehviderne stive. Pisk æggeblomme, sukker, vaniljesukker, salt og mælk sammen.

  • Rør melblandingen i og pisk, til dejen er glat. Tilsæt smeltet smør, og vend æggehviderne i. Varm en æbleskivepande op til middelvarme, kom lidt smør i fordybningerne og lad det bruse op.

  • Fyld fordybningerne 2/3 op med dej, og vend æbleskiverne med en strikkepind/gaffel, når dejen begynder at stivne og hæve i kanterne. Drej æbleskiverne flere gange, til de er færdigbagt, og servér dem lune.

Jordbærsyltetøj med vanilje

  • Bring jordbær, sukker (gem 1 spsk.) og den flækkede vaniljestang langsomt i kog, og lad det koge 5 min, til bærrene er møre. Rør geleringsmiddel og 1 spsk. sukker sammen, og rør det i den kogende marmelade.

  • Kog endnu 2 min, og hæld marmeladen på rengjorte, skoldede glas. Afkøl marmeladen, og opbevar den i køleskabet.

Tips: Giv evt. marmeladen et ekstra julepift ved at tilsætte 2 stjerneanis eller 1 stang kanel.