Prøv denne lækre vaniljebudding med de smukkeste vaniljekorn. Spis den sammen med bagte rabarber, der er en dejlig syrlig kontrast til den søde budding.
23 portioner á 100 g
Vaniljebudding
150 g Dr. Oekter Budding med Vaniljesmag
160 g sukker
2 l letmælk
3 Dr. Oetker Gourmet Vaniljestang
Bagte rabarber
800 g rabarber
160 g sukker
4 spsk. vand
4 tsk. Dr. Oetker Vaniljesukker
Vaniljebudding
Hæld brevets indhold i en skål og bland det med sukkeret. Tilsæt 4 dl mælk og rør blandingen til en jævning. Bring resten af mælken (16 dl) i kog og tilsæt kornene fra vaniljestængerne. Tag gryden af varmen og rør jævningen i. Kog derefter buddingen op under kraftig omrøring i mindst 1 minut. Hæld buddingen i forme eller små skåle, der er skyllet med koldt vand. Stil dem i køleskabet i mindst 4 timer.
Bagte rabarber
Tænd ovnen på 150 °C varmluft. Skyl rabarberne og skær dem i stykker på 6-8 cm, evt. kan rabarberne også skæres over på langs. Kom rabarberne i et ovnfast fad og tilsæt sukker, vand og Vanilla Paste. Bland det hele godt sammen, så rabarberne er dækket med sukker. Bag rabarberne midt i ovnen i 10-15 minutter. Bagetiden kommer også an på, hvor tykke rabarberne er. Rabarberne skal være bløde, men ikke helt udkogte. Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af. Vend buddingerne ud på serveringstallerkenerne og anret med de bagte rabarber.
Tips