Jule Panna Cotta Tærte

Panna cotta kendetegnes som den silkebløde italienske vaniljedessert. I denne kage nyfortolkes klassikeren med et nyt twist med syrlig-sød gelé af granatæble.

10 portioner

Brunkagebund:

450 g                brunkager

300 g                smør

Vanilje panna cotta fyld:

8 blade             Dr. Oetker Husblas Gold

6 ½ dl               piskefløde

280 g                sukker

2 stk.                Dr. Oetker Gourmet Vaniljestænger, juster evt. efter smag

500 g                græsk yoghurt (10%)

Granatæblegelé:

4 blade             Dr. Oetker Husblas Gold

5 dl                   granatæblejuice , alternativt: æblejuice + Dr. Oetker Concentrated Red Color

Pynt:

                          frisk rosmarin

                          Christmas party krymmel

                          granatæblekerner

Brunkagebund

Smelt smørret. Knus brunkagerne i en foodprocessor og bland det sammen med smørret.

Pres blandingen ned i en springform eller tærteform evt. beklædt med bagepapir. Sæt tærtebunden på køl

 

Vanilje panna cotta fyld

Læg husblas i blød i koldt vand i 10 minutter.

Kom 3 ½  dl piskefløde i en skål. Pisk fløden let, tilsæt sukker inden fløden bliver helt fast og pisk fløden yderligere til den er let og luftig. Bland vaniljekorn fra vaniljestængerne med græsk yoghurt og vend derefter flødeskummet i blandingen.

Bring den resterende fløde (3 dl) i kog med resterne af vaniljestængerne. Tag det af varmen. Pres overskydende vand ud af husblassen og bland det med den varme fløde. Køl den varme fløde køle let og fjern vaniljestængerne. Hæld det i en tynd stråle ned i vaniljecremen imens der røres konstant.

Hæld fyldet over tærtebunden. Stil tærten i køleskabet i mindst fire timer, eller til den har sat sig.

 

Granatæblegelé

Læg husblas i blød i koldt vand i 10 minutter.

Varm halvdelen af granatæblejuicen op. Klem det overskydende vand fri fra husblassen og opløs husblassen i den varme juice. Den resterende kolde granatæblejuice hældes i den varme juice. Mærk efter at blandingen ikke er for varm.

Hæld forsigtigt den lunkne gelé over bagsiden af en ske og ned på tærten, på den måde undgås det at der kommer buler i panna cotta fyldet. Stil tærten tilbage køl i et par timer, indtil geléen har sat sig.

 

Pynt

Tag tærten ud fra køl og pynt den med granatæblekerne, rosmarinkviste og Christmas Party krymmel.

 

Tips

Hvis du ikke kan få granatæblejuice, kan det erstattes med æblejuice og lidt Dr. Oetker Concentrated Red Colour. Kom rød farve i æblejuicen indtil den ønskede nuance opnås.

Andre inspirerende opskrifter