Skumfiduser - marshmallows

Lav hjemmelavede skumfiduser - eller marshmallows som nogle kalder det - til dine gæster. Det er en lidt anderledes dessert, der sikkert vil vække barndomsminder.

2 dl vand
400 g sukker
2 tsk. Dr. Oetker Vaniljesukker
20 blade Dr. Oetker Husblas
200 g flormelis

Redskaber:
Bradepande, 20 x 30 cm

Læg husblas i blød i rigeligt med kold vand.

Bring vand, sukker og vaniljesukker i kog i en gryde. Lad det koge indtil det rammer 110 ⁰C (ca. 20 min.). Kom husblassen i og rør rundt til det er opløst. Tag af varmen og lad det køle af til det når ca. 100 ⁰C (ca. 10 min.)

Pisk sukkermassen på en røremaskine indtil det er kølet ned.

Dæk en bradepande med et tykt lag sigtet flormelis. Hæld den piskede masse over i bradepanden og bred det ud i et jævnt lag på ca. 2-2½ cm. Sigt flormelis over massen og lad det køle af til det er helt koldt.

Vend ud på et skærebræt og skær i passende tern med en kniv smurt med lidt olie.

TIP: Erstat vandet med frugtsaft for andre smagsvarianter fx jordbær, hindbær, solbær eller havtorn.

Andre inspirerende opskrifter